Spring til indhold

Referat fra generalforsamlingen i Lavensby beboerforening den 28.02.2018.

Dagsorden. 1. Valg af ordstyrer. Martin Jensen blev valgt.

2. Formandens beretning Formanden havde udarbejdet en skriftlig beretning som han gennemgik. Bente Nielsen spurgte om der blev sat blomsterløg i den nederste del af Lavensby. Formanden svarede, at hvis der er interesse og der er nogle der vil påtage sig opgaven, så vil der være mulighed herfor. Chr. Rasmussen spurgte ind til landsbyfolderen. Der blev oplyst at den kun findes elektronisk, men den bør også ligge på vores hjemmeside. Beretningen blev godkendt

3. Regnskab Rie Davidsen gennemgik regnskabet, som blev godkendt.

4. Kontingent Der blev foreslået uændret kontingent på 20 kr. årligt. Forslaget blev vedtaget

5. Valg. Der var genvalg til Gerdi Pringal for 3 år. Der var genvalg til suppleanterne Heidi Delf og Rene Delf for en 1 år. Der var genvalg til revisorerne Inge Detlefsen og Martin Jensen for 1. år Arild Espersen deltog ikke i generalforsamlingen, men han havde skriftlig tilkendegivet at han var kandidat til bestyrelsen. Der blev besluttet at udvide bestyrelsen med 1. person. Arild blev dermed valgt til bestyrelsen.

6. Eventuelt Rie Davidsen fortalte om den arbejdsgruppe, der blev etableret som følge af et initiativ fra Havnbjerg Lokalforening. Der er bl.a. etableret en Facebook side ”Aktiv Havnbjerg sogn” hvor foreninger kan informere om forskellige tiltag. Ligeledes havde man drøftet muligheder for indflydelse sammen med Nordborg by om indflydelse på den kommende kommuneplan. Ferieressort og udvidelse ved Danfoss med lokalbutik er ligeledes diskuteret. Den øgede trafikmængde som følge af ferieresortet vil komme til at belaste trafikken i Lavensby. Der blev foreslået et besøg ved Nordborg Golfklub. Det bliver de arbejdet videre med. Nye tilflyttere bør omtales i vores nyhedsbrev, såfremt de ønsker det. Næste affaldsindsamling finder sted den 31. marts. Kl. 09.00

Ref. Gerdi Pringal

Del på Facebook