Spring til indhold

Referat 2008

Generalforsamling Lavensby Beboerforening.

Tirsdag den 5. februar 2008, kl. 19.00 i Salen, Langesøgården


Referat:

1) Verner vælges som ordstyrer og konstaterer, at generalforsamlingen er indkaldt i henhold til vedtægterne.


2) Formandens beretning (se også E’ Lavensbølle). Bestyrelsen har haft 1 bestyrelsesmøde og deltaget i 1 landsbylaug møde. Formanden takker for deltagelse i forbindelse med opstillingen af “Martin” ved Lavensby Strand.

Flisepudserlauget er blevet nedlagt og en del af arbejdet fortsætter i erhvervsforum nord.

Beboerforeningen har modtaget 6000 kr. i tilskud fra kommunen i 2007. Forventer muligvis også at modtage tilskuddet igen i år – Dog med mulige klausuler om blandt andet etablering af en hjemmeside.

Der har igen i 2007 været lys ved mindestenen.

Formandens beretning godkendt.


3) Regnskabet gennemgås. Budget overlades til bestyrelsen.


4) Medlemskontingentet indkræves ikke i år. Kontingentet sættes i fremtiden til 50 kr.


5) Der er indkommet 1 ekstra forslag til dagsordenen indenfor tidsfristen.

Chresten Rasmussen foreslår at lave en DVD med billeder fra det nye og det gamle Lavensby. Der findes ca. 400 billeder tilbage fra ca. 1920.

Prisen for 140 Dvd’er er ca. 8000 kr.


Generalforsamlingen vedtager, at det beløb der er sat af til historisk arbejde i alt 7378,5 kr. må bruges til Dvd’en. Det anbefales, at der tages et mindre beløb for Dvd’en. Chresten arbejder videre med sagen og modtager gerne billeder.


6) Valg.

Helle Pedersen, Gyvelvej 7 genvalgt til bestyrelsen for en 3-årig periode.

Anne Mølbæk og Inge Detlefsen genvælges som suppleanter

Som revisorer vælges Verner og Willy


7) Anette Schwartz foreslår, at nye beboere modtages og indlemmes af beboere i lokalområdet. Vær også opmærksom på at fortælle om beboerforeningen.


Chresten oplyser, at hvis der er nogen som vil smide Lavensbykrønniken ud så henvend jer til formanden. Så formidler han kontakten til evt. interesserede købere.


Der drøftes følgende forslag til bestyrelsens fremtidige arbejde:

Hjemmeside, som linkes op på infoland.dk

Strandrensning evt. med tilskud fra kommunen og/eller campingpladsen

Lyslederkabler – forsøg at få hurtigt kabel internet til Lavensby

Opsætning af fuglekasser til glæde for fuglene i området

Bump eller anden fartbegrænsning. Husk også selv at vise hensyn når I kører gennem byen. I forbindelse med den nye omfartsvej til Pøl vil det være rart med forbud mod gennemkørerne tung trafik til Pøl.    


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *